Vi tilbyder konkurrencer for dem, der ønsker at prøve kræfter med sporten i løbet af en dag. Konkurrencen har skydning, kast, løb og ikke mindst forhindringsbanen, nogle gange har vi også svømmeforhindringsbane med. De fem discipliner gennemføres hver for sig og man vil få point i hver disciplin alt efter hvor godt man klare sig. Alle kan være med, da man selv kan styre tempo og ambitionsniveau. Der vil blive stillet udstyr til rådighed til skydning og kast. Se vores Facebook side for tidspunkter for kommende konkurrencer.
Danmarksmesterskaberne og forbundsmesterskaberne i DMI afholdes hvert efterår. Alle der er medlem af DMI eller en forening som er en del af DIF kan deltage. Konkurrencen tager to dage, og der er ofte mulighed for at ankomme dagen før. Her deltager kæmpere fra hele Danmark i mange forskellige klasser. Klasserne er opdelt efter alder, køn, og erfaring, så konkurrenterne møder andre kæmpere på samme niveau.
I alle konkurrencer vil der være mulig for at låne udstyr for de som kommer fra en forening udenfor Forsvarets idrætsforeninger.
Tilmelding til konkurrencer
Der er brugerbetaling for en dags konkurrencerne og man tilmelder sig online samtidig med betalingen gennemføres. Der vil også være en infoside med praktiske oplysninger, så man ved hvorhenne og hvad man selv skal tage med til dagens gennemførelse. Prisen dækker leje af faciliteter og aflønning af hjælpere.
For DM og forbundsmesterskaber tilmelder man sig gennem vores online system via Facebook. Her vil også være alle de praktiske oplysninger. Hvis du er medlem af en militær idrætsforening indenfor DMI vil din deltagelse være gratis. Prisen for deltagelse vil være omkring 350 – 450 kroner. Transport og spisning er for alle deltagere for egen regning. Der vil være mulighed for lån af udstyr for de som kommer fra en idrætsforening udenfor DMI. HUSK at melde dette for forhånd i forbindelse med tilmeldingen.
Der vil gennem vores Facebook-side være info omkring konkurrencen og selvfølgelig løbende resultater og billeder fra konkurrencerne.